Dit dilemma
Du er økonomichef hos en regional producent af byggevarer. Døre, vinduer, facadebeklædning, måske noget inventar. Salgsteamene laver tilbud i Excel. Hver sælger har »sine kunder« og »sine priser«. Et prismøde i din virksomhed er det der sker når nogen går ind på dit kontor og siger at de skal hæve en rabat med 20 % for at holde på en national nøglekunde.
Du er ikke pricing-personen. Din virksomhed har ikke en. Men du ved at tingene ofte ikke hænger sammen, du har set marginglidning ved kvartalsafslutningen blive forklaret med »mix« tre kvartaler i træk, og derfor har du stille og roligt besluttet at nogen er nødt til at begynde at behandle det her som en rigtig proces, en kritisk kompetence. Den nogen er åbenbart dig.
Den gode nyhed er: Du behøver ikke at ansætte et helt pricing-team. Du har brug for tre ting, i denne rækkefølge:
- Én autoritativ kilde for hvad der faktisk bliver faktureret.
- Én person der kan sige nej.
- En rytme for at gennemgå forskellen mellem listepris og pocket price (nettoprisen efter alle fradrag).
Det er hele startsættet. Resten af indlægget handler om hvordan hver del ser ud når du hverken har et mandat, et budget eller en titel, og hvordan du får den på plads uden at sige dit daglige job op.
(En hurtig sidebemærkning: hvis du har læst et tidligere indlæg i serien om hvem der faktisk ejer prissætningen, er dette opfølgningen. Ingen ejer prissætningen i din virksomhed fordi ansvaret er fragmenteret og spredt, ikke fordi menneskerne er dårlige. De tre trin nedenfor er måden at løse det på.)
- Autoritativ kilde
Din reelle »pocket price« pr. kunde, SKU og transaktion.
Det du faktisk indkasserer - Et navngivet »nej«
Én person med beføjelse til at afvise en rabatanmodning.
Hvem der kan sige nej - Månedlig rytme
En gennemgang på 30 minutter, samme dag hver måned, med de samme personer.
Det der bliver en vane
1. Byg én autoritativ kilde for hvad du faktisk fakturerer
Læg prisbogen væk et øjeblik. Prisbogen er god nok, men den er i bund og grund fyldt med gode intentioner, og du ved godt hvor vejen brolagt med gode intentioner fører hen, ikke? Det du har brug for, er »pocket price«: den fakturerede pris eller omsætning minus de ofte oversete fradrag uden for fakturaen (bonusser, absorberet fragt, betalingsbetingelser, reklamationer, returvarer, godtgørelser)… ikke på et bredt, aggregeret gennemsnitsniveau… men på kunde- og produktniveau, på hver eneste faktura. Det du reelt får ind fra dine kunder.
Data ligger tre steder:
- Fakturalinjer i dit ERP-system (din IT-afdeling har dem måske allerede i et datawarehouse)
- Fradrag uden for fakturaen i debitor- og kreditorbogholderiet, økonomiske hensættelser, trade marketing og fragtafregninger
- Kundespecifikke vilkår i SPA’er og kontraktfiler (ofte i nogens e-mail)
Du har ikke brug for en stor, dyr softwareløsning eller dyre strategikonsulenter. Du har brug for adgang og en eller to allierede der er villige til at dele data. Start med dine 20 største kunder. Fordel justeringerne uden for fakturaen ned på transaktionsniveau. Plot fordelingen af pocket price pr. SKU for hver af dem.
Formen på den fordeling vil overraske dig. Det gør den næsten altid. (Den lange version af hvorfor står i et tidligere indlæg i serien om prisvandfaldet, som er introduktionen.)
Hvorfor dette trin først: uden et faktuelt grundlag er hver rabatsamtale påstand mod påstand, og den højeste stemme vinder. Med det bliver samtalen næsten med det samme mere rolig og mere præcis.
2. Udpeg én person der kan sige »nej«
Den mest almindelige fejl i spredt prissætning er et manglende nej, ikke en manglende strategi. Når hver sælger kan give rabat, ingen i økonomi stopper nogen, og priskomitéen mødes hvert kvartal for at beundre sidste kvartals skader, har du en rabatkultur snarere end en pricing-funktion.
Du har brug for en matrix over rabatbeføjelser. Den behøver ikke at være elegant. Den skal bare findes.
| Rabat i forhold til liste- / målpris | Godkender |
|---|---|
| Op til 5 % | Sælger |
| 5-10 % | Salgschef / VP |
| 10 til 15 % | Salgsdirektør |
| Over 15 % | Salgsdirektør + økonomiansvarlig |
| Alle ændringer i fragt, bonus eller betalingsbetingelser | Salgsdirektør + økonomiansvarlig |
Hvert interval angiver præcis én godkender. Intervallernes størrelse er et eksempel.
Tilpas intervallerne til din forretning. Det er strukturen der betyder noget.
Det svære er ikke tabellen. Det er at udpege den ene person øverst der siger nej når dealen føles nødvendig, men økonomien ikke hænger sammen. Hos en regional producent af byggevarer er den person som regel salgsdirektøren, ikke økonomichefen. Få den person på din side, og lad vedkommende have beføjelsen. Du laver analysen. Vedkommende træffer beslutningen. Begge roller betyder noget.
Forvent lidt støj i et par måneder. Sælgerne vil protestere. Et par kunder vil (angiveligt) true med at gå. De fleste trusler er bluff. Ved udgangen af kvartalet har matrixen mere troværdighed end dig, og det er præcis det du vil have.
(Næste uges artikel går dybere ned i governance. Indtil videre har du kun brug for matrixen og den udpegede person.)
3. Fastlæg en rytme for at gennemgå forskellen mellem listepris og pocket price
Tredive minutter om måneden. Samme tidspunkt i kalenderen. De samme fem personer: den udpegede nej-person, en sælger, en økonomipartner, en repræsentant fra drift eller indkøb, og dig.
Leverancen er én side. Fordelingen af pocket price for de 20 største kunder og de 20 største SKU’er, denne måned sammenlignet med sidste måned og sidste kvartal.
Der bliver stillet tre spørgsmål:
- Hvor gled pocket price mest denne måned, og hvorfor?
- Hvor holdt vi en linje som vi ikke ville have holdt for tre måneder siden?
- Hvilken deal næste måned kommer til at sætte os på prøve, og hvad er planen?
Det er det. Ingen slides. Intet formøde til mødet. Tredive minutter.
Rytmen er strategien. Prissætning bryder som regel sammen fordi ingen holder øje tæt nok til at opdage glidningen i tide til at handle. Den autoritative kilde giver dig data. Den udpegede nej-person giver dig beføjelsen. Den månedlige rytme gør begge dele til en vane. Tilsammen udgør de den mindst mulige pricing-funktion der udfører rigtigt arbejde.
Hvorfor denne rækkefølge
Den autoritative kilde først fordi uden den er enhver samtale om rabatter mening mod mening.
Den udpegede nej-person som nummer to fordi beføjelse uden data er bureaukrati, og nej-personen skal have det faktuelle grundlag i hånden når vedkommende siger nej.
Rytmen som nummer tre fordi de to første er begivenheder, og prissætning ændrer kun resultater når den bliver en vane.
Rækkefølgen kan også forsvares politisk i din virksomhed. Du kan sælge trin 1 til din økonomidirektør som et økonomiprojekt. Du kan sælge trin 2 til din salgsdirektør som en måde at beskytte de bedste sælgere mod at blive trængt op i en krog af de værste kunder. Du kan sælge trin 3 til din administrerende direktør som en investering på tredive minutter om måneden der giver et dashboard på én side. Hvert trin køber dig det næste.
Sådan ser det ud efter 90 dage
For en regional producent af byggevarer med $100 mio. i årlig omsætning ser billedet efter et kvartal typisk sådan ud:
- Én projektmappe eller platformsvisning der viser pocket price pr. kunde og SKU for de øverste 80 % af omsætningen
- En matrix over rabatbeføjelser på én side som faktisk bliver brugt (ikke kun et ønske)
- Én månedlig gennemgang på tredive minutter i kalenderen, med fremmøde
- For de deals du kan påvirke i de første 90 dage, ser mange virksomheder mellem 1 % og 3 % af omsætningen som ekstra prisrealisering. Og det smukke ved den ekstra værdi? Det er 100 % ren fortjeneste. En stigning på 1 % i realiseret pris ville give omkring 10 % mere i fortjeneste. Gevinsterne kommer af at sige nej til at give margin væk som du ikke vidste du gav væk, ikke af at hæve listeprisen.
Det er ikke ønskescenarier. Det er hvad McKinsey, BCG og Revomos eget kundearbejde konsekvent opnår med netop dette startsæt når en virksomhed med spredt ejerskab får de tre dele på plads. Gevinsten var der hele tiden. Du kunne bare ikke se den, sætte navn på den eller holde linjen.
(Og den politiske kapital du opbygger ved at sige nej på en disciplineret måde? Det er begyndelsen på den egentlige pricing-funktion som din virksomhed på et tidspunkt får. Sandsynligvis med dit navn på hvis du vil have det.)
Hvor du kan starte i morgen
Det mindst mulige første skridt: træk sidste kvartals fakturaer og kreditnotaer for dine 10 største kunder. Fordel posterne uden for fakturaen ned på transaktioner. Plot pocket price pr. kunde. Del ikke grafen endnu. Bare kig på den.
Du vil vide hvad du skal gøre derefter.
