Før sommerferien skrev jeg om, hvordan prissætning ser ud når den lever i regneark. Fire Excel-filer, to med samme navn, ingen af dem i overensstemmelse med ERP-systemet, og den »aktuelle« liggende på Mildreds bærbare, til videresendelse senere. Sådan cirka.
Når jeg viser det billede til ledere inden for pricing, økonomi og salg hos mellemstore producenter og distributører, er reaktionen næsten altid den samme: et genkendende grin, efterfulgt af en variant af »Vi ved det. Vi har sådan set vidst det i årevis.« Det er den anden del der bliver hængende hos mig. I de fleste virksomheder skal ingen længere overbevises om at pricing-regnearket er et problem, og alligevel ligger mappen der stadig og får en ny »FINAL v3« hvert kvartal.
Smerten går også langt ud over versionskaos, og meget af den handler ganske enkelt om hastighed. To af de virksomheder vi arbejder med lige nu, erstatter deres regnearksbaserede prissætning af netop den grund. Når en leverandør ændrer en omkostning, tager det dem mindst en uge, nogle gange to, at omsætte den til opdaterede priser på hjemmesiden og hos den udekørende salgsstyrke. Nogen skal finde hver fil, ændringen berører, opdatere hver enkelt i hånden, tjekke beregningerne og sende resultaterne ud til de systemer og personer der har brug for dem. Med deres egne ord er det »rutinearbejde«.
Den forsinkelse har en meget reel og målbar omkostning. Hver dag mellem en omkostningsstigning og en prisopdatering sælger du til gårsdagens pris på dagens omkostning. Sæt nogle enkle tal på: hvis en omkostningsstigning på 5 % berører $50 mio. i årlig omsætning, giver hver uges forsinkelse cirka $48.000 i margin væk, så to uger er tæt på $100.000 for en enkelt omkostningsændring. De fleste virksomheder får flere af dem om året, og regnearkene bliver ikke hurtigere næste gang. (Og det er før man regner med hvad rutinearbejdet koster i mennesker. De analytikere der sidder fast med opdateringerne, er som regel de samme som du gerne ville have til at lave analysen og andre opgaver med højere værdi.)
At indrømme at regnearket ikke virker, viser sig altså at være den nemme del. De fleste pricing-teams ved allerede at det er en risiko. Meget få af dem kan beskrive hvad der faktisk skulle erstatte det, og det er i det hul at mange gode intentioner stille og roligt går i stå.
Mødet der bliver ved med at finde sted
Du har sikkert været med til det møde… Det dukker typisk op i budgetsæsonen eller lige efter et kvartal hvor marginen gled, og ingen helt kunne forklare hvorfor. Nogen sætter versionskaosset på en slide, salgsdirektøren siger at sælgerne har brug for bedre værktøjer, økonomidirektøren siger at økonomi har brug for bedre overblik, og til sidst siger nogen: »Vi har virkelig brug for en bedre måde at styre vores priser på.« Handlingspunktet bliver skrevet ned som »Undersøg muligheder«. Som regel får teamene travlt og følger ikke op. Eller de gør, og indtil for nylig fandt de så ud af at en pricing-løsning ville koste dem $400.000 om året og $2 mio. at implementere.
En del af grunden til at den løkke bliver ved med at gentage sig, er at smerten er kronisk snarere end akut. Ingen får et opkald kl. 2 om natten fordi pricing-mappen er et rod. Marginen siver ud i små dryp, et par basispoint ad gangen, på tværs af tusindvis af transaktioner mens et nedbrud på en fabrik eller en mislykket ERP-opgradering har alles opmærksomhed inden frokost. Selv den uge eller to med forsinkelse efter hver omkostningsændring holder på et tidspunkt op med at føles som et problem og begynder at føles som »sådan fungerer prissætning bare her«. Langsomme lækager taber som regel budgetkampen til larmende brande. Det hjælper heller ikke at problemet er spredt ud over hele virksomheden, som vi talte om tidligere i serien. Salg mærker regnearket ved tilbuddet, økonomi mærker det ved kvartalsafslutningen, og kundeservice mærker det når en kunde gør indsigelse mod en faktura. Alle ser deres egen bid, og ingen står til ansvar for helheden.
Den største forhindring er dog en der sjældent bliver sagt højt: ingen kan skrive ned hvordan »løst« ser ud. »Vi har brug for et rigtigt pricing-system« er en følelse, og du kan ikke give en følelse videre til IT eller til en leverandør. Uden et klart billede af hvad afløseren skal kunne, har »Undersøg muligheder« ingen steder at gå hen, så det går ingen steder hen.
De løsninger, alle griber efter først
Når virksomheder faktisk prøver at bryde løkken, griber de som regel efter én af fire ting. Hver af dem er fornuftig ved første øjekast og har en reel plads i virksomheden, men ingen af dem erstatter alene mappen.
- Et bedre regneark. En masterfil med låste faner, datavalidering, en navnekonvention og en skarp e-mail om lokale kopier. Det dækkede jeg sidste gang, så jeg holder det kort. Excel er en fantastisk lommeregner til én bruger, og du beder den opføre sig som en forretningsapplikation med mange brugere og revisionsspor. Et bedre regneark køber dig som regel et kvartal eller to med orden før kopierne begynder at formere sig igen.
- Tilpasning af dit ERP- eller CPQ-system. Det føles som den ansvarlige mulighed, den der »bruger det vi allerede har betalt for«, og dit ERP-system er virkelig det rette hjem for transaktioner. Problemerne begynder når pricing-logikken bliver skruet på som specialtabeller og enkeltstående kode som kun én person i IT forstår. Hver prisændring bliver en IT-sag, og IT’s backlog har altid noget der haster mere. CPQ har en lignende hage. Det er fremragende til at konfigurere produkter og lave pæne tilbud, men det forbruger priser mere end det fastsætter dem. Hvis den prisvejledning der fodrer det, er svag, hjælper CPQ bare dine sælgere med at give tilbud på det forkerte tal hurtigere, med en pænere PDF.
- Et BI-dashboard ovenpå. Nu er rodet synligt, og jeg indrømmer at det er reelle fremskridt (jeg er fan af god BI). Men et dashboard er skrivebeskyttet af design. Det kan vise dig at en kundes pocket price (nettoprisen efter alle fradrag) gled under målet sidste kvartal. Det kan ikke fastsætte målet, håndhæve bundprisen ved tilbuddet eller lade den særlige prisaftale udløbe, som forårsagede afdriften, så du ender med et meget klart billede af et problem du stadig ikke kan handle på.
- At lade din skarpeste analytiker bygge noget. De fleste virksomheder har den person. For år tilbage byggede vedkommende det i Access eller Excel med VBA, for nylig i Python, og i dag kan vedkommende vibe-code en overraskende dygtig pricing-app på en weekend med et AI-kodeværktøj. Disse værktøjer er ofte virkelig nyttige, og de bliver næsten altid et enkelt fejlpunkt den dag, personen tager på ferie eller skifter job. (Vi bruger rigtig tid på den vej om et par uger fordi den fortjener en fair behandling.)
Se på de fire samlet, og der viser sig et mønster. Hver af dem starter med et værktøj, virksomheden allerede har eller allerede kender, og spørger: »Kan det her klare prissætning?« Det er at stille spørgsmålet i den forkerte rækkefølge.
Start med opgaven, og vælg derefter værktøjet
Tænk på hvordan du ville ansætte til en vigtig stilling. Du ville ikke slå et job op hvor der står »Skal beherske Excel« før du havde skrevet ned hvad personen faktisk skal udrette. Du ville starte med ansvarsområderne og med hvordan en god præstation ser ud, og kompetencerne og værktøjerne ville komme bagefter.
Dit pricing-system fortjener samme behandling. Før nogen ser en demo, så skriv en jobbeskrivelse på én side til det.
Start med de beslutninger det skal understøtte: at fastsætte listepriser, udlede kunde- og segmentpriser, vejlede sælgeren før forhandlingen begynder (din målpris, stretchpris og bundpris), godkende undtagelser, reagere når en leverandør eller en told presser omkostningerne op, og bagefter forklare hvorfor marginen flyttede sig.
Notér derefter hvem der træffer hver af disse beslutninger, og hvor de sidder når de træffer dem. Sælgeren er i tilbudsskærmen, sandsynligvis med en kunde der venter. Kategorichefen er midt i en årlig prisopdatering. E-handelsteamet har brug for de nye priser på hjemmesiden, og økonomipartneren prøver at lukke måneden. Et pricing-system der fungerer fremragende for én af disse personer og er usynligt for resten, har ikke rigtig løst opgaven.
Skriv til sidst ned hvordan »godt« ser ud, i enkle og testbare vendinger. For eksempel: »En sælger kan se målpris, stretchpris og bundpris for enhver kunde og ethvert SKU, i den skærm hvor sælgeren giver tilbud, på få sekunder.« Eller: »Når en omkostningsstigning er godkendt, er hver berørt pris opdateret hos salgsstyrken og på hjemmesiden inden for en dag.« Alene den anden ville have sparet vores to kunder et par uger, hver gang et brev fra en leverandør dukkede op.
Når den side findes, så hold enhver mulighed op mod den, også regnearket. Du vil sandsynligvis opdage at regnearket klarer en eller to af opgaverne godt nok og fejler på resten på måder der nu er lette at se og lette at sætte tal på.
At skrive siden ændrer også samtalen internt i virksomheden. »Hvilket værktøj skal vi købe?« inviterer til meninger og en masse tøven. »Hvilke af disse opgaver fejler vi på i dag, og hvad koster det os?« er et spørgsmål, din økonomidirektør faktisk vil gå op i, og et spørgsmål du kan besvare.
Hvor du kan starte i morgen
Find de seneste fem prisbeslutninger der gik skævt eller tog alt for lang tid. Måske var det et tilbud der gik ud til den forkerte pris, en særlig prisaftale der blev ved med at blive overholdt et år efter at den burde være udløbet, en omkostningsstigning der tog uger om at nå hjemmesiden og salgsstyrken, eller en marginafvigelse som ingen kunne forklare på kvartalsgennemgangen.
For hver af dem: spor hvor det gik galt. Var data forkerte? Var der ingen klar ejer? Fandtes det rigtige tal et sted, bare ikke der hvor sælgeren kiggede? Kunne nogen bagefter forklare hvad der skete?
Mønstre viser sig som regel hurtigt, og de fleste virksomheder finder de samme par fejlpunkter der gentager sig. Det er de første linjer i din jobbeskrivelse.
Du vil vide hvad du skal gøre derefter.
I næste uge sætter jeg lidt struktur på den jobbeskrivelse: de seks ting, et rigtigt pricing-system skal kunne. Hvis du har læst artiklen om »Excel-helvede«, vil nogle af dem virke bekendte. Et par er nye, og det er dem virksomheder oftest glemmer at bede om indtil de allerede har skrevet under på en kontrakt.
Revomo er bygget op omkring netop disse opgaver, fra øjeblikket ved tilbuddet til margindrøftelsen ved månedsafslutningen. Hvis du er begyndt at skrive en jobbeskrivelse til dit eget pricing-system (eller har prøvet og er gået i stå), vil vi gerne sammenligne noter. Det første kig er på os.
